Endeligt er det lige om lidt: jeg får min ønskede stomi, så jeg (næsten sikkert) bliver fri for de ekstreme smerter fra colon (tyktarmen). Stomien bliver en ileostomi, dvs. tyndtarmsstomi. Jeg glæder mig helt vildt! Frost og jeg får vores liv igen. Jeg kommer til at kunne spise helt almindeligt igen, kan gøre mit speciale færdig, træne, grine, være social, ta ud, ja forhåbentligt lykkedes det os endda at blive gravide på fertilitetsklinikken!!! Jeg er også bange, mest for hvilke smerter der vil være efter operationen, og hvorledes tyndtarmen kommer til at klare fordøjelse mm. efterfølgende. Tusind tak for al den kærlighed og støtte jeg har fået siden 10.dec 2012!   Sylle