Så er det endeligt Newcomers igen i Herning, år 2018, og både Frost og jeg glæder os helt vanvittigt. Stemingen, Jan Tana duften, og alle de ligesindede dedikerede atleter, med maden målt af i gram og træning på så højt et niveau at resten af verden synes man er lidt småskør. Lige siden jeg kom til København 2009, har jeg været med. I Tyskland var jeg i mange år med som Bodystoreatlet, så jeg var heldig at Bodystore.dk også valgte at tage mig med i DK, og derudover at DBFF valgte at bruge mig som præmiepige. På den måde fik jeg hurtigt mange venner i den danske bodybuilder scene og vennede mig langsomt til tanken om også at hoppe på...

Mange spørger mig om jeg er så sund som jeg prædiker.                                         Og ja, det er jer. Og det er en helt fantastisk verden fyldt med farver, smag, energi og glæde. Og efter at jeg blev tarmsyg 10.december 2012, blev hele den verden taget fra mig. Jeg kunne intet fordøje, voldsomme smerter efter et hvilken som helst indtag, og endte med lange perioder med faste, og enorm undervægt. Det eneste jeg havde at klamre mig til, give mening med at stå op hver morgen, med voldsom sult, voldsomme smerter og toiletbesøg 10-20timer i tøgnet, det var min træning!        ...

Allerede da jeg var helt ung, stoppede jeg med at spise min tyske fars fede mad, fed sovs, flødekartofler, flødeskum på dåse (som han synes var mega sjovt at spraye direkte i munden på søs og jeg, og vi elskede det jo- dengang), det hvide brød med masser af smør, flødeyoghurt (ja mindre ku ik gøre det!), slik, is og chokolade i lange baner, og sukkersodavand. Jeg havde fået nok. Kan købte os med gaver, slik og enorme chokoladejule- og påsketallerkner, og som tysk barn får man en “schultüte” – et horn fyldt med slik: jeg fik om muligt den største han overhovedet kunne skaffe. Og jeg ved godt nu, at det var hans måde at vise hvor højt han...