Min tyske opvækst – german fit girl – sådan blev jeg sundhedsfreak | BIKINIFITTNESS

Allerede da jeg var helt ung, stoppede jeg med at spise min tyske fars fede mad, fed sovs, flødekartofler, flødeskum på dåse (som han synes var mega sjovt at spraye direkte i munden på søs og jeg, og vi elskede det jo- dengang), det hvide brød med masser af smør, flødeyoghurt (ja mindre ku ik gøre det!), slik, is og chokolade i lange baner, og sukkersodavand.

Jeg havde fået nok.

Kan købte os med gaver, slik og enorme chokoladejule- og påsketallerkner, og som tysk barn får man en “schultüte” – et horn fyldt med slik: jeg fik om muligt den største han overhovedet kunne skaffe.

Og jeg ved godt nu, at det var hans måde at vise hvor højt han elsker mig, den førstfødte, dygtig i skolen, sporty, en glad og køn lille pige, men omkring 9år begyndte jeg at træne mere intensivt og som 11årig valgte jeg helt kødet fra. Det holdt 9år, så startede jeg langsom op på kylling og fisk igen, og spiser nu alt. Heldigvis. Men jeg lærte dog en masse om at lave en masse lækre kreative retter på grøntsager og på ingen tid, da jeg jo både havde skole, træning, og allerede startede i pappi’s restaurant som 11årig og tjente rigtig gode penge (jeg købte min egen bil kontant da jeg blev 18år).

Jeg læste alt jeg kunne få fat i af tyske fitnesstidsskifter, videnskabelige undersøgelser indenfor sundhed og træning, og hoppede i alle de (dengang meget slidte) fitnesscentre jeg kunne komme til, og jeg elskede det.

Jeg tog alle fitnesskurser indefor branchen, tog den tyske personlig træner uddannelse på Medidian Academy Hamburg, med rød løber, fisefornemt, og på sindssygt højt niveau, jeg var presset, og udviklede fantastiske skills. I Tyskland er professionalisme ALT. Derudover var jeg på Idrætshøjskolen i Sønderborg, ville udvikle mit danske sprog, og trænede på høj plan aerobic, triatlon, håndbold, og var selvfølgelig også i Sønderborgs fitnesscenter.

Utroligt nok håbede jeg her at finde ligesindede fitnessfreaks, som jeg, men der blev prioriteret kagespisning. Heldigvis var der en håndfyld fyre som også var helt hooked på hård træning, og triatlongruppen blev stedet hvor jeg følte mig hjemme, benhårdt, fantastisk! Og det var skønt at finde frem til at jeg virkeligt elsker at presse mig selv, vide hvor stærk min krop er, det gav mig en mental styrke og ro, verden hit me!

(unskyld ansigtsudtrykket, OMG, griner)

Det bedste der så skete mig, var springet til KBH. Jeg regnede bestemt med at den tyske fitnessfreak også her ville være en outsider, men nej, jeg blev taget super godt imod, har fået et kæmpe netværk at både ligesindede og også mange der slet ikke træner, og jeg elsker den forskellighed som byen rummer.

Træningen er blevet mere professionel som bikinifitnessatlet, og det trods sygdommen siden 10.12.2012, hvor jeg har nægtet at give afkald på min træning. Det lykkedes endda at blive kvalificeret og komme på scenen til DM 2014, så nu glæder jeg mig bare til at stomien er healet og sidste operation er ovre.

Ernæringsmæssigt har kosten været helt absurd ikketilstedeværende i lange perioder af min sygdom, hvor jeg kun havde faste som eneste udvej for at kunne holde til smerterne og undgå indlæggelse, og enorm væskeophobning pga ødelagte tarme og medicin (har jeg stadigt, svinger med 10kg, og det er rædsomt), men nu tegner det godt. Mere om min diæt, lowfodmap, kosten som stomist og kosten som bikinifitnessatlet, i næste blog.

Så please kryds fingre for at Hvidovre Hospital endeligt siger ja til at fjerne den syge tyktarm, som bløder og smerter afsindigt. Forundersøgelsen er nu på mandag, d.19.3.18 kl.10.45. Aftalen var i sin tid at fjerne den 3 måneder efter stomien blev permanent, 8.1.18, men den nye læge (gosh, det sejler derude på det L**** hospital) vil nu “se det an”!!!

(sådan er det meste af mine dage… mega smerteramt)