https://www.facebook.com/frostengelMin egen diæt -som klinisk diætisk- og med crohns, stomi og IBS – dietbyengel
Stomi for altid

Min egen diæt -som klinisk diætisk- og med crohns, stomi og IBS

Da jeg i sin tid kom til Sjælland, og skulle vælge linje for mit studie, blev det klinisk diætist, både fordi min fantastiske omgangskreds sagde at jeg skulle med de høje karakterer, og fordi at jeg så også ville rumme diætvejledning for syge, da alle mennesker bliver syge på et tidspunkt. Ja, og nu har jeg brug for min egen profession dag og nat.

19457631_10154769570942817_746201128_o

Da jeg blev syg 10.12.2012 med en kødforgiftning i udlandet, levede jeg derefter den første lange tid med en diæt tilpasset en sart mave, som efter en ond omgang Roskildesyge. Eftersom jeg ikke blev rask få uger efter infektionen, som man ellers gør, forsøgte jeg at finde et mønster i mit kostindtag som kunne mindske smerterne. Dertil kom desværre slem blod i afføringen, opkast, kolik, og jeg var fuldstændigt udmattet og lå søvnløs med voldsmme smerter nat efter nat.

Jeg var hos ALLE former for alternativ behandling, lige fra tarmskyl, homøopati, heksedoktor, Clinic Horsted, laserbehandling, akupunktur, silica, Gerd Johnsen, GAPS diet.

I det offentlige regi startede jeg på Esbjerg, herefter Odense, Hvidovre, Herlev, ingen ville gøre andet end at medicinere mig, og alle læger nægtede at kosten kunne have nogen effekt på at hjælpe mig – men til sidst, endeligt, efter 5år, fik jeg lov at få en stomi i Århus. Det var min fantastiske praktiserende læge, Morten Sæther, Sæthers Klinik, som kæmpede min sag.

fiberhusk-1

Derudover kom der en ny diætmetode frem, Lowfodmap Diet, som Monash University, udviklede, og dén virkede, ikke ved at få helt ro på tarmene, som mange IBS’ere (Irritable Bowel Syndrome) er så heldige at få, men måske 50% ro. Jeg tog straks kurset hos Guided by Stine, så jeg både kunne hjælpe mig selv, men også de talrige mange med tarmsygdomme som ønsker mere ro på tarmene. Diæten virker på størstedels af IBSere med diarre, mindre på IBS med forstoppelse. Desuden giver den ro på IBDere (Irritable Bowel Disease: Morbus Crohn, Collitis Ulcerosa m.fl.) som også har IBS tarme, men det stopper ikke inflammationen eller garanterer at der ikke er behov for medicin.

Jeg fik derfor en reversibel tyndtarmsstomi, ileostomi, for at lade min syge tyktarm hvile, og se om den falder til ro. Det gjorde den på ingen måde, så jeg har lige fået min stomi opereret om til en fast stomi, for altid. Tyktarmen må først fjernes når det er ro på stomien og det vil blive omkring april 2018.

24232152_1594535513918973_7786384370744166183_n

Så min diæt vil fremover være en stomikost, dvs. at jeg blender grønt og frugt, undgår gerner, frø, nødder. Det kan mange med stomi sagtens fordøje, men min tyndtarm er desværre alt for syg, så det blir babymos. Jeg nægter at undvære det grønne, så jeg blender og moser med glæde. Derudover prøver jeg at få dækket mit proteinbehov, da jeg jo elsker alle former for fysisk aktivitet, og jeg fordøjer især skyr, hytteost, mælk og kakao meget fint. Da det er tyktarmen som har gavn af fibre og fuldkorn, behøver jeg ikke vælge det grove brød, og jeg kan ikke fordøje det med min sarte tyndtarm, men det ligger dybt i mig at vælge groft og sundt, så jeg vælger altid noget lyst brød med fuldkorn (nørd), og spiser med god samvittighed. Men noget der hjælper mig helt fantastisk er HUSK fibre. Jeg putter HUSK i alt, lige fra skyr, mos, is, smoothies, bagværk og har altid breve med på farten. HUSK gør din mad tykkere, så det er utroligt vigtigt at indtage nok væske sammen med, da det ellers forstopper. Jeg indtager mit HUSK når det har sugt al væske til sig og er blevet tykt, OG jeg indtager meget væske, helt op til 6-8liter dagligt, og det er min krop vant til, jeg er i elektrolytbalance, og det sikrer mine sarte tarme at der er flow og at de kan rumme at jeg indtager føde uden for store smerter. Da jeg nemt taber mig, spiser jeg godt med mørk chokolade, putter olie i mosen, drikker mine kalorier, og prøver at spise små måltider på alle tider af døgnet. Efter sidste operation har jeg allerede smidt 8kg, og det irriterer mig grusomt. Jeg vil ikke være tynd, se syg ud, være slap. Så jeg kæmper dem på igen… snarest, smiler.

Hvis du har spørgsmål til nogle af behandlingsformerne, vil vide mere om min diæt, selv er syg og behøver hjælp, er du altid velkommen til at kontakte mig døgnet rundt – jeg sover stadigt kun sporadisk.

 

knus Sylle

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stomi for altid